Du er her: 

Sang og Musik

At synge i kor giver utroligt mange gevinster: De sociale kompetencer styrkes og alle er forpligtet på fællesskabet og oplever også at blive ”båret” af det fælles projekt. 10 personer, som synger sammen, lyder ikke bare som 10 enkelte individer, men forstærkes af hinandens indsats og lyder som et helt kor på langt flere end 10.
I kirken møder vi et univers langt større end vores egen lille hverdag. Her bindes vi sammen i et verdensomspændende fællesskab. Her får vi næring til vores kristne tro og lærer, hvad det vil sige at være døbt. Børnene og de unge har brug for denne ballast i mødet med livets mange input og krav.